Friends,
Denmark's Design School has announced two new
positions, one in Visual Communication. The
position announcement is in Danish, below.
For more information, visit URL:
<http://www.dkds.dk/om-skolen/stillinger>www.dkds.dk/om-skolen/stillinger
Ken Friedman
--
Stillingsopslag Danmarks Designskole
UNDERVISER I VISUEL KOMMUNIKATION
Stærk designprofil til Danmarks Designskole.
Danmarks Designskole søger deltidsunderviser, der
har nærkontakt med sin profession - og lyst til
at formidle viden og erfaringer.
Om stillingen
Vi tilbyder en stilling som underviser inden for
området visuel kommunikation. Vi tilbyder en
deltidsansættelse, fordi vi ser det som en
styrke, at din undervisning inspireres og
engagere via din sideløbende forbindelse til et
professionelt virke uden for skolen. Du skal
have lyst til at være både tovholder og
sparringspartner på tværfaglige samarbejder. Vi
forventer, at du evner at holde flere bolde i
luften samtidig og aktivt kan bidrage til
udvikling af et levende og stærkt
undervisningsmiljø.
På Danmarks Designskole er visuel kommunikation
et omfattende studieområde, der er i stadig vækst
og udvikling. Vi ønsker at fremme udviklingen af
designkompetencer, hvor du bidrager til at skabe
et frugtbart samspil mellem kreativitet,
innovative metoder, forskning og materialenært
projektarbejde.
Forventet tiltrædelse 1. august 2008 eller snarest herefter.
Om dig
Du brænder for dit fag og har noget særligt at
byde på inden for dit felt – og har lyst og evne
til at formidle din viden til vores engagerede
studerende.
Vi forestiller os, at du har
- relevant faglig uddannelse
- erfaring som professionel designer på højt niveau
- indsigt i og erfaring med samarbejde om kreative processer
- evne til at inspirere andre
- vilje til at medvirke til at udvikle Danmarks Designskole
- evne til at formidle din faglige viden og erfaring
Uddannelsens byggeklodser
Fra studieåret 2008/2009 indføres en
modulopbygget uddannelsesform på Danmarks
Designskole. Målet er, at uddannelsen fremover
ikke er skarpt linieopdelt, men består af
specialeområder, hvor de studerende får mulighed
for friere kombination af uddannelsesmoduler. Det
betyder, at du bl.a. kommer til at undervise i
fleksible forløb, som koordineres med kolleger på
Visuel Kommunikation og beslægtede
specialeområder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem
Finansministeriet og relevant faglig
organisation. Der vil være mulighed for
forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg
efter principperne om Ny Løn. Ansættelsesgraden
aftales med udgangspunkt i en ansættelsesgrad på
50 %.
Nærmere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du
velkommen til at kontakte uddannelsesleder Tine
Kjølsen på tlf. 3527 7583. Læs mere om Danmarks
Designskole på www.dkds.dk
Ansøgning
Ansøgning mærket ”Underviser Visuel
Kommunikation” vedlagt dokumentation for
uddannelse og faglige kvalifikationer, sendes
til: Danmarks Designskole, Strandboulevarden 47,
2100 København Ø, att.: Eva Simoni Lomholdt.
Eller pr. mail: [log in to unmask] Ansøgningen skal
være skolen i hænde senest mandag den 28. april
2008 kl. 12.00.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion
eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
Danmarks Designskole er en videregående
uddannelsesinstitution under Kulturministeriet.
Vi tilbyder en uddannelse, der på unik vis
udspringer af samspil mellem kreativitet,
innovative metoder, forskning og materialenært
projektarbejde. Danmarks Designskole ønsker at
være et kraftcenter for design, der sikrer, at
skolens studerende efter endt studium råder over
metoder og redskaber, der muliggør, at de fortsat
kan udvikle sig designfagligt på professionelt
niveau og evner at indgå i nye samarbejdsformer.
|